Hvad skal du være opmærksom på, når du er blevet vokset?

Voks er en af ​​de mest populære teknikker, når det kommer til hårfjerning og selvom behandlingen normalt resulterer i glat, hårfri hud, er vi nødt til at have fokus på de voksede områder for at undgå eventuelle røde knopper, ubehag eller infektion. 

Der findes en lang liste med ting, man virkelig bør forsøge at undgå, når man har fået en voksbehandling, da huden er mere følsom. Forsøg så vidt muligt at undgå varme i op til 24 timer efter en behandling. Det betyder ingen varme karbade, sauna, jacuzzi eller dampbade, da disse kan irritere huden[1] (klorholdige pools kan også irritere huden) og i værste fald kan der gå betændelse i de åbne pore.

Du kan hjælpe porerne med at lukke sig igen ved at smøre områderne ind i fugtighedscreme med tea-tree. Tea tree er et naturligt antiseptisk middel, som lindrer og hjælper med at mindske ubehag samtidig med, at det virker antibakterielt på følsom hud.[2]

Det er meget vigtigt at rense huden efter en voksbehandling, da hårsækkene nu er åbne og mere modtagelige over for infektion.

Du kan tage et lunt (ikke varmt) bad og smøre dig ind i creme, der virker antiseptisk, hvis du har tendens til at få infektioner i forbindelse med voksbehandlinger. Når du bruger tea tree creme eller creme med lavendelolie, er det vigtigt at dine hænder er helt rene, når du smører dig ind.

Hvis du oplever, at huden bliver irriteret, kan det være en god idé at undgå yderligere kontakt med det voksede område ved at bære løst tøj og bomuldsundertøj, som vil gøre det muligt for området at ånde. Det er især relevant, hvis du lige har fået vokset benene eller bikinilinjen.

Udover at lade huden ånde kan løst tøj også hjælpe med at begrænse mængden af sved, da det er med til at skabe optimale betingelser for bakterier, som kan forårsage udslæt, irritation og rødme. Undgå derfor så vidt det er muligt at svede[3].

Undlad at bruge deodorant eller andre parfumerede produkter på de behandlede områder i mindst 24 timer, da disse kan gøre huden øm.

Et par dage efter behandlingen kan du forsigtigt prøve at eksfoliere huden nogle gange om ugen for at fjerne døde hudceller, da det er med til at forhindre indgroede hår. Sørg for at holde huden hydreret og velplejet ved at tilføre fugtighedscreme til din daglige hudplejerutine. 

Udvoksningen starter omkring en uge efter den første behandling. Det er en god idé at undgå barbering mellem voksbehandlingerne, da det forstyrrer hårvækstcyklussen, plus at hårene helst skal være en vis længde før en ny voksbehandling. Lad hellere hårene gro en smule for det bedste resultat af din næste voksbehandling!



[1] http://www.livestrong.com/article/153104-skin-care-tips-for-after-a-bikini-wax/

[2] http://www.livestrong.com/article/153104-skin-care-tips-for-after-a-bikini-wax/

[3] http://www.waxing.org/bang-on-skin-care-tips-to-follow-before-and-after-waxing/