Skiftende holdninger til kropsbehåring

Skiftende holdninger til kropsbehåring

Samfundets holdning til kvindelig kropsbehåring synes at være urokkelig. Det er meget usædvanligt at se modeller, der ikke er fuldstændig voksede, plukkede og pudsede når vi ser dem i blade eller reklamer. Med denne udbredelse af den fuldstændig hårfri kvinde er det let at tro, at det altid har været på denne måde, men hvis vi går lidt tilbage i tiden, kan vi se, at mode og holdninger slet ikke er stillestående.

I begyndelsen…

Det var ikke før de gamle egypteres tid, at idéen om hårfjerning var noget, der blev taget i betragtning i vid udstrækning. Før dette er der tegn på, at det nok er blevet fjernet af rituelle eller personlige grunde, men det blev ikke anset for at være en trend. Det var ikke før egypterne, at et samfund anså hårfjerning som mode. Både mænd og kvinder fjernede alt håret fra kroppen ved hjælp af skrabere, sukkervoks eller primitive hårfjerningscremer. Denne skik blev senere adopteret af romerne, selvom denne tendens var mest udbredt blandt de rige i begge kulturer.

De mørke tider

De såkaldte ”mørke tider” vidner ikke om mange beviser for, om det var almindeligt eller ej at fjerne kropsbehåring. Vikingekirkegårde indeholder ofte skrabere, spejle og kamme, der tyder på, at de gjorde meget ud af deres udseende og især deres hår. Så det vil ikke være urimeligt at antage, at det også ville indbefatte kropsbehåring. Det var også på dette tidspunkt, at Islam blev grundlagt i Mellemøsten der viste, at armhuler skulle være plukkede og kønshår barberede. Så vi kan roligt antage, at trenden og skikken omkring hårfjerning eksisterede i det første millennium.

En kropsbehåringsrenæssance

Der var ikke et eneste hår at få øje på i Renæssancekunsten, så samfundet tog dette til sig på det tidspunkt, og det blev normen, at man tog sig meget mere tid til sin kropsbehåring. Det kan man blandt andet se i den ofte citerede anekdote om kunstkritikeren John Ruskin, hvor han ikke var i stand til at fuldbyrde sit ægteskab grundet chokket og afsky over at se sin kones nøgne krop, der tilsyneladende ikke var særlig renæssancisk!

Det 20. århundrede

Selvom vi kan se, at hårfjerning har været på mode gennem hele historien, var det ikke før det 20. århundrede, at disse trends begyndte at blive fulgt af alle mennesker med alle mulige forskellige baggrunde. En af grundene til dette var den omfattende udbredelse af hårfjerningsprodukter og aggressive marketingkampagner. I 1915 lancerede Gillette den første skraber specielt til kvinder med sloganet: ”Sommerkjole og moderne dans kombineret gør fjernelse af utiltalende hår nødvendig!”

Hår i dag (væk i morgen?)

I dag kan kvinder selv frit foretage deres egne valg om hvad, hvor meget eller hvor ofte de vil fjerne deres kropsbehåring. Om du vælger at fjerne hår fra din krop er helt op til dig selv, og dette valg bør ikke blive påvirket af andre ting end det, du har lyst til at gøre med din krop. Hvis du beslutter, at nogen eller fuldstændig hårfjerning er det rette valg for dig, så giver Veet dig en masse forskellige løsninger til hver en smag. Så lige meget hvad du vælger, vil forløbet være gnidningsfrit.