Hvorfor har vi hår?

Hvorfor har vi hår?

For mange kvinder er hårfjerning en daglig anstrengelse, og selv den gennemsnitlige mand kan bruge op til seks måneder af sit liv på at barbere sit skæg[1]! Med al den brug for soignering skulle man tro, at evolutionen ville have skaffet os helt af med kropsbehåring på nuværende tidspunkt. Der er dog mange grunde til, hvorfor vi mennesker gror kropsbehåring fra top til tå og derimellem (for nogle af os, og hvorfor det er fast besluttet på at gro tilbage igen selv efter de mest barske hårfjerningsmetoder). Her ser vi på nogle af grundene til kropsbehåringens eksistens, selv ved de mest akavede steder.

Hvad ligger til grund for det?

Hårenes rejse starter under hudens overflade. Cellerne inde i vores hårsække deles og mangedobles og skubber de andre celler ud, så de danner et hårskaft. Disse hår vil gro over en bestemt periode, kaldet den anagene fase, før det hviler sig i den telogene fase, inden det til sidst falder af[2]. Den anagene fases længde varierer, hvilket kommer an på hårets type. Det er derfor, at håret på vores hoved vil gro i flere år mere end hårene på vores ben for eksempel[3].

At svede eller ikke at svede

Til trods for vores klager er mennesker forholdsvis hårløse sammenlignet med andre pattedyr. Vi har skillet os af med de fleste af de hår, der dækkede vores krop i tidernes morgen – en stor lettelse når det kommer til bikinisæsonen! En af grundene hertil er, at vores kroppe undgår overophedning. Sved køler os ned gennem fordampning, og vores kroppe kan bedre tilpasse sig ekstreme temperaturer med blot et tyndt lag af hår[4].

Et beskyttende lag

Det hår der er blevet tilbage, tjener også et vigtigt formål. En af funktionerne for håret på vores hoveder er at yde en bedre beskyttelse mod solen[5]. Selv vores øjenbryn yder beskyttelse, og de hjælper vores øjne med at holde sig fri for sved og regn[6]. Tænk på det som naturens panamahat! Hårene på vores ben, arme og ryg siges at yde beskyttelse mod snitsår, skrammer, slitage og ubehagelige insekter, hvilket fører tilbage til tiden, hvor mennesker måtte gå på jagt og beskytte deres familier i naturen[7]. Nu da vi ikke længere går på jagt i den vilde natur, er det ikke så underligt, at glatte ben er blevet en feminin trend.

Et sanseligt spørgsmål?

Mange kvinder er enige om, at overskydende hår ved bikinizonen og under armene mere er en skønhedsbelastning frem for alt andet. Ironisk nok siges det, at det tykkere hår ved de mere intime zoner kommer fra deres evne til at udskille duftstoffer, der kan vække en seksuel opmærksomhed i andre, og endda få folk til at blive seksuelt attraktive[8].

Hårfjerning

Det er ikke underligt, at mennesker har udviklet sig til at variere deres smag i kropsbehåring med ændringer i modetrends og en lang række af kosmetik for næsen af os. Voksbehandling er en af de mest almindelige langvarige løsninger til hårfjerning, og Veet hjælper dig med at få resultaterne fra skønhedssalonen i dit eget hjem. Barbering og hårfjerningscremer kan være gode muligheder, hvis du ønsker en kortsigtet løsning. Selv vildfarne øjenbryn kan blive tilpasset med en simpel pincet.

Der er mange grunde til, at din krop producerer hår, nogle gange også på akavede steder. Men selvom det er rart at vide, at kroppen gør det for vores skyld, behøver uønskede hår ikke at være et problem for den moderne kvinde med sådan en lang række af hårfjerningsmetoder, der er derude.